'The Stanford Prison Experiment' er ét af historiens mest berømte psykologistudier. Problemet er bare, at resultaterne ikke kan replikeres - ligesom mange andre studier indenfor psykologien.
Hej Feddit. Jeg er ny på siden, og havde egentlig håbet på lidt af et modspil.
Jeg har gået til mange psykologer med varierende grader af success. Det har kostet både mig og det offentlige, og private sundhedsforsikringer kassen.
Men så spurgte jeg mig selv: Har det egentlig været gavnligt? Og hvis ja - har det så været mere gavnligt end en samtale med en god ven over en øl?
Jeg besluttede mig for at stille spørgsmålet på Reddit r/askpsychology, for jeg vil oprigtigt gerne vide det. For 200 år siden havde alle en præst de gik til, for at få spirituelle råd. Har vi sådan sat lidt på spidsen byttet en kirkelig præst til en sekulariseret præst?
“Psykolog” har siden halvfemserne været en beskyttet titel. En titel der nu er beskyttet af et af landets højeste gennemsnit. Det siger noget om hvor eftertragtet det er, men siger det noget om kvaliteten?
Får landets arbejdsnarkomaner og perfektionister deres manglende livsglæde behandlet af 12-tals pigerne?
Det lader lidt til, at der heller ikke er noget belæg for at sige at en gren af psykologien er bedre end en anden. Det betyder ikke noget om psykologen følger Freud, Jung, Skinner, eller dyrker mere moderne psykologiske retninger. CBT, DBT, Eksistentiel psykologi, det hele lader til at virke lige godt (Dårligt) når man laver studier på det. Eller det er ihvertfald hvad jeg hørte fra en ret skeptisk forsker i Brinkmanns Briks.
Selvfølgelig er der nok noget at komme efter med al den psykologi. Men i de her dage hvor alle og deres mor går til psykolog, har vi så ikke sat det op på et vaklende piedestal?
Efter at have læst både opslaget og artiklen, så er jeg lidt i tvivl om hvilken pointe du gerne vil have frem. Artiklen beskriver ikke nødvendigvis at psykologi er voodoo, men mere at forskning af det, er præget af for mange falske positive resultater, fordi alle gerne vil have at deres hypotese er den rigtige, og ikke mange tør publicere deres forskning, når den viser at deres hypotese faktisk gør mere skade end gavn. Altså man lukker ikke nok døre, metaforisk sagt, i forhold til hvad der ikke virker. Men hvis du får det bedre, hvorfor så ikke gøre brug af det? Det er jo ikke lige så slem som medicin, hvor der kan være direkte skader af dårlig kvalitet, når man ser på det overordnet
Hej Feddit. Jeg er ny på siden, og havde egentlig håbet på lidt af et modspil.
Jeg har gået til mange psykologer med varierende grader af success. Det har kostet både mig og det offentlige, og private sundhedsforsikringer kassen.
Men så spurgte jeg mig selv: Har det egentlig været gavnligt? Og hvis ja - har det så været mere gavnligt end en samtale med en god ven over en øl?
Jeg besluttede mig for at stille spørgsmålet på Reddit r/askpsychology, for jeg vil oprigtigt gerne vide det. For 200 år siden havde alle en præst de gik til, for at få spirituelle råd. Har vi sådan sat lidt på spidsen byttet en kirkelig præst til en sekulariseret præst?
“Psykolog” har siden halvfemserne været en beskyttet titel. En titel der nu er beskyttet af et af landets højeste gennemsnit. Det siger noget om hvor eftertragtet det er, men siger det noget om kvaliteten?
Får landets arbejdsnarkomaner og perfektionister deres manglende livsglæde behandlet af 12-tals pigerne?
Det lader lidt til, at der heller ikke er noget belæg for at sige at en gren af psykologien er bedre end en anden. Det betyder ikke noget om psykologen følger Freud, Jung, Skinner, eller dyrker mere moderne psykologiske retninger. CBT, DBT, Eksistentiel psykologi, det hele lader til at virke lige godt (Dårligt) når man laver studier på det. Eller det er ihvertfald hvad jeg hørte fra en ret skeptisk forsker i Brinkmanns Briks.
Selvfølgelig er der nok noget at komme efter med al den psykologi. Men i de her dage hvor alle og deres mor går til psykolog, har vi så ikke sat det op på et vaklende piedestal?
Efter at have læst både opslaget og artiklen, så er jeg lidt i tvivl om hvilken pointe du gerne vil have frem. Artiklen beskriver ikke nødvendigvis at psykologi er voodoo, men mere at forskning af det, er præget af for mange falske positive resultater, fordi alle gerne vil have at deres hypotese er den rigtige, og ikke mange tør publicere deres forskning, når den viser at deres hypotese faktisk gør mere skade end gavn. Altså man lukker ikke nok døre, metaforisk sagt, i forhold til hvad der ikke virker. Men hvis du får det bedre, hvorfor så ikke gøre brug af det? Det er jo ikke lige så slem som medicin, hvor der kan være direkte skader af dårlig kvalitet, når man ser på det overordnet